20.08.2010: Ray Weaver
Der er lang vej fra Nashville til Vordingborg - og omvendt. Til gengæld var der meget kort vej - mentalt - mellem to mennesker fra de respektive byer, når de som denne fredag kunne mødes med deres fælles kærlighed til amerikansk musik.
Ray Weaver startede med egne sange, hvoraf nogle havde bragt "Børge" fra Olsen-banden temmelig langt frem i Talent 2009, og ellers plukkede han godt og grundigt i den "amerikanske højskolesangbog" med bidrag fra Johnny Cash, Bob Dylan o.l.
I andet sæt lukkede Søren Spondex for udskænkningen og gik i stedet for på scenen, hvor der opstod den særlige følelse af samhørighed på tværs af landegrænser - katalysatoren "american rock, blues and country" forenede Ray Weaver og caféens bartender i et gnistrende samspil, der gik rent ind hos dagens premierepublikum.
pml
Klik på foto for at se større udgave. |