18. marts 2011: Aske Jacoby Trio
Efter fredagens koncert må det stå klart for enhver, hvorfor Aske Jacoby og hans guitar medvirker på et hav af danske pladeudgivelser. Han mestrer alt på instrumentet - lige fra det sarte akustiske til det heftigt Jimi Hendrix-agtige - dette fik vi et vildt fabulerende eksempel på med en parafrase over Amazing Grace - "Traces Of Grace", der så uden ophold gled over i Bob Dylan's hymne "Ring Them Bells" - det var bare stort.
Frands Rifbjerg på trommer og Assi Roar på bas har efterhånden spillet sammen med Aske i trioen i adskillige år, og det fornemmes meget tydeligt på den præcise bund, de lægger under Askes udfoldelser på guitaren - men desværre med alt for få tilskuere denne fredag - så vi opfordrer igen vore gæster til at komme ud af busken, når der er koncert i Platancaféen.
pml
Klik på små fotos for større udgave
|