4. marts 2011: Indian Summer
Med Mick Rasmussen på tolvstrenget guitar som Roger McGuinn fra the Byrds og Lars Hybel "forklædt" som Jerry Garcia fra Grateful Dead - ja så var det meget naturligt, at aftenens koncert kom til at bestå af mange gode amerikanske sange med rødder tilbage til 60'erne.
Bl.a. Bob Dylan, The Byrds og The Band blev taget under kyndig behandling af Indian Summer, hvis fire medlemmer i årtier ellers har ført en tilværelse lidt tilbagetrukket på scenen som kompetent backing for de fleste store danske navne.
Det var helt tydeligt, at de her i Platancaféen nød selv at være fremme i forreste række for at høste bifaldet fra et veloplagt publikum i en pænt besøgt cafe.
pml
Klik på små fotos for større udgave.
|