00
4. februar 2011 Highway Jam


Mange af Platancaféens faste stamgæster, der jo normalt tilhører det modne segment, havde sikkert valgt at blive hjemme i den varme stue på grund af foromtalen til dagens koncert, hvor der var varslet om rå og upoleret guitarrock.

For der var ikke så mange kendte ansigter blandt dagens publikum - til gengæld en masse nye, hvoraf et par var taget hele vejen fra Fredericia for at opleve Highway Jam fyre den af - og en oplevelse - det blev det.

Sjældent har der været så store energiudladninger i Platancaféen, hvor elmåleren godt nok kom på overarbejde.

Tonstunge trommer og bas garneret med ekvilibristiske guitarsoli - røg og damp og kulørte projektører - sange fra tiden, hvor Jimi Hendrix, Jim Morrison og Stevie Ray Vaughan var i live -  det hele gik bare i fødderne på publikum, der benyttede chancen for en svingom mellem bordene. Alt i alt: en herlig aften.  

pml
Kenneth Olsen, Henrik Brockmann, Tommy Larsen og Jonas Larsen


Klik på foto for større udgave
Kontakt: platancafeen@cdnet.dk